SPIS OG DANS I LINDEBALLE
Pris pr træningsaften er 35 kr, og så skal man huske en kaffekurv til pausen.
Det sociale samvær prioriteres højt i Lindeballe. Snakken går lystigt mellem dansene og i kaffepausen, hvor der altid bliver sunget et par sange. I løbet af sæsonen arrangerer foreningen udover danseaftenerne fællesspisning, juleafslutning og en sommer udflugt.
Desuden modtager foreningen ofte invitationer til ”legestuer” (= folkedanser baller) fra andre foreninger. Det er ikke nødvendigt at komme parvis, da man i Lindeballe altid får ”kabalen til at gå op” ved at byde hinanden op på kryds og tværs – og de mere øvede dansere kan danse både som herre og dame efter behov. Men selvfølgelig er det også muligt at vælge at sidde over og nyde dansen og musikken. Og folkedans er en vidunderlig kombination af god motion, musik og socialt samvær – man er med garanti altid i godt humør efter en danseaften…
Vi glæder os til at se rigtig mange nye og gamle dansere i den kommende sæson.