Kirketomt.
Når man kommer sydfra op mod Lindeballeknuden, idag ad vejen fra Vandel og under den nye omfartsvej ved Billund Lufthavn, så viser der sig lidt til højre for vejen en træklædt banke. Det er den gamle kirkebanke, der hvor Amlund Kirke lå i den tidlige middelalder. Kirken kaldtes også Aast Kirke og fremgår som sådan i den ældse fortegnelse over kirker i området, men da var den allerede forladt.
I det meget tidlige forår 2002 står de to rækker træer der idag markerer stedet hvor Amlund Kirke lå, klart mod den blå himmel.
Når man mellem Aastgaards bygninger når frem til Kirkebanken fra vest står den meget markant i landskabet med de 8 store træer langs kirkens murmarkeringer.
Når man så betræder kirketomten, kan det være svært at forestille sig et romansk kirkerum, med en korbue til adskillelse mellem Skibet og Koret.
Billedet her er taget fra midt i skibet i retning mod øst, altså gennem korbuen mod alterets placering i koret
Som det ses af billederne her på siden, er der ikke meget tilbage af Amlund Kirke. Indtil midten af 18hundredetallet stod store rester af murene, men på dette tidspunkt begyndte lokale beboere at undergrave murene for at få fat i granitkvadre og kampesten fra fundamentet til brug i byggeriet af udhuse og andre nybygninger på de nærliggende gårde.
Nu ligger de tilbageblivende sten og indikerer hvor murene har stået. Alt dette er baseret på en udgravning som Nationalmuseet foretog i 1910, hvorefter bygningstomten blev fredet.
Amlund.
Fra før historisk tid lå der i den sydlige del af det nuværende Lindeballe Sogn et sted kaldet Amlund. Det har altid været et godt sted, her på sydsiden af de vestlige udløbere af Lindeballe Knuden. Oppe på bakkerne masser af god skov, en stor del bøge og egeskov. Nedenfor bakkerne ådalen omkring Vandel Bæk med gode græsgange i engene. I middelalderen var der en hel landsby som også fik bygget sig en kirke.
Uheldigvis lå landsbyen Amlund på et af Hærvejsstrøgene ned gennem Jylland. Det betød at Den Sorte Død og Svenskekrigene som så meget andet hærgede området. Da det var ovre var der kund sylstenene tilbage af kirken oppe på kirkebakken og en enkelt stråtægt bindingsværksgård tilbage. Gården bærer stadig navnet Amlund.
Samme motiv som på billedet, tegnet i 1989 til forsiden af Gustav Martens bog om Lindeballe Sogn.
Siden tegningen blev lavet er to af bygningerne i det oprindelige firelængede gårdskompleks revet ned i forbindelse med et ejerskifte.
Lidt af fordoms storhed fornemmes stadig når man kommer frem til gården fra vest og ser stuehuset gennem vognporten.
Men ak! alt er gået i stå.
Aktiviteterne er flyttet til den nye gård mod nord, halvdelen af bygningerne revet ned, ingen dyr og ingen mennesker så det varer nok ikke længe inden de sidste rester af århundreders bebyggelse stille og roligt forsvinder. Vognhjulet her bag laden kører ikke længere men viser alligevel på sin triste måde vejen frem.
Tekst og billeder ©2002 Alan Anov